Det vi har sammen

Noro-virus i Kalundborg

Foto: TV ØST

Der er fundet norovirus – også kendt som Roskildesyge - i 9 ud af 10 afføringsprøver fra borgere, der blev syge efter vandforurening i Kalundborg.

280 husstande er fortsat berørt af den vandforurening, der har påvirket det sydlige Kalundborg siden torsdag d. 13. december.


Nu viser det sig, at 9 ud af 10 prøver fra syge beboeres afføring har indeholdt norovirus - også kaldet Roskildesyge.


Blevet syge af drikkevand


- Det betyder, at det med stor sandsynlighed er noget, de har fået via drikkevandet, siger Thea Kølsen Fischer, som er overlæge på afdelingen for mikrobiologisk diagniostic og virologi på Statens Serum institut til TV2 ØST.


Prøverne blev taget mandag den 17. december ved en større hus-til-hus undersøgelse.


Nu skal svar fra flere afføringsprøver og analyser af prøver fra drikkevandet sammenholdes før instituttet helt med sikkerhed kan sige, at der HAR været norovirus i vandet.


Måske også parasitterEn læge fra Statens Serum Instituts virologiske afdeling har i går kontaktet patienter med positiv norovirus test. 


En af dem, der har fået besked, er Alice Nielsen, som bor på Lundevej i Kalundborg:


- Han sagde også, at der kan have været parasitter i vandet, og at de nu venter på prøver på det. Det er trist og ulækkert at tænke på, og jeg kan kun bede til, at der ikke noget, ik? siger hun til TV2 ØST.Statens Serum Institut skriver i en pressemeddelelse, at det nu afventer resultater fra bakteriologiske og parasitologiske diagnostiske laboratorier, og at det er muligt, at nogle patienter kan have både en virusinfektion og en bakteriel infektion.     RoskildesygeNorovirus er en af de hyppigeste årsager til diarré og kan medføre symtomer gående fra mild kvalme og ubehag i maven til alvorlig sygdom med mange opkastninger og tynd afføring.


Særligt små børn er udsatte for væskemangel i forbindelse med hyppige opkastninger og tynde afføringer, og her bør man være ekstra påpasselig med væske-erstatning.


Norovirus er meget smitsom, og det er derfor vigtigt med god håndhygiejne, specielt at vaske hænder efter toiletbesøg.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App