Nordvest vinder topkamp

Holbæks bedste fodboldhold er nu sikre på at overvintre på førstepladsen i 2. division.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Egentlig kørte det ikke rigtig for Nordvest FC søndag.

Hjemme på Holbæk Stadion var der ellers serveret med fri adgang for tilskuere til en topkamp mod Helsingør.

Derfor var over 1.300 tilskuere mødt op for at bakke op om hjemmeholdet.

Men det flydende pasningsspil fungerede ikke som det tidligere har gjort. Og store chancer blev brændt.

Og så vinder Nordvest alligevel. For ud af nærmest ingenting dukker midtbanespilleren Emil Hülz op på kanten af straffesparksfeltet, flugter til en nedfaldsbold selvom om den lå til venstrebenet  -  og så stod der 1-0.

Det resultat holdt kampen ud. Nordvest har nu 5 point ned til Søllerød-Vedbæk på andenpladsen. Sidste kamp i efteråret finder sted på lørdag ude mod B.93.


Nyhedsoverblik