Nordkoreanere prøvetræner i FCV

To spillere fra Nordkoreas U21-landshold prøvetræner i de kommende to uger i FC Vestsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To spillere fra den eksotiske hylde gæster i disse dage FC Vestsjælland i håb om at kunne tilspille sig en kontrakt.

De to, Jong Ilju og Ri Myongjun, er begge 20 år og kommer fra hovedstaden Pyongyang. De forventes at være med på det hold Nordkorea sender til OL i London i 2012.

Det er bestyrelsesformand Kurt Andersen, der står bag kontakten til spillerne.

- Jeg har en kontakt i Hong Kong, som syntes, at vi skulle prøve et par nordkoreanske spillere. Og det sagde jeg ja til, fortæller bestyrelsesformand, Kurt Andersen.

Jong Ilju og Ri Myongjun er på træningsbanen mandag eftermiddag og vil være i Danmark frem til den 27. oktober.


Nyhedsoverblik