Nordea-røver dømt til psykiatrisk behandling

En 40-årig mand fra Sejerø skal nu i psykiatrisk behandling, efter han i januar røvede en Nordea filial, hvor han truede med at slå kassereren ihjel.

Røveren fik udleveret 5000 kroner ved røveriet, der foregik den 30. januar i Jyderup. Han var ikke bevæbnet, men truede kassereren med at slå vedkomne ihjel.

Kort efter at røveren havde forladt banken, eksploderede en farvepatron mellem pengesedlerne, og manden flygtede ind på Centerpubben i Jyderup, for at vaske sine hænder.

Kort tid efter blev han anholdt på Jyderup Station, og erkendte hurtigt røveriet. Hans forklaring var, at han havde det dårligt, og havde brug for en spjældtur. Det viste sig, at han lider af paranoid skizofreni.

Retten idømte ham derfor psykiatrisk behandling og tilsyn i indtil fem år. Manden kan udskrives, når en læge vurderer, at det er forsvarligt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App