Nordea-fonden støtter Sorø Saints med 15.000 kroner

I kalorieforbrændingens navn har Sorø Saints fra Lev Livets kommunekamp nu fået fondsmidler fra Nordea-fonden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hos Sorø Saints er man lettede over den flotte donation.

- Pengene falder på et tørt sted. Det har kostet med vores april-event "Sved med Sorø Saints", zumbakarrusellen, t-shirts, annoncering osv., siger Lotte Krogh, sundhedsambassadør i Sorø Saints.

Sorø Saints' ambition om at få så mange af kommunens borgere som muligt op af sofaen går lige i tråd med Nordea-fonden.

Nordea-fonden støtter aktiviteter, der bl.a. fremmer det gode live inden for sundhed og motion. Fra Nordea i Sorø har vi haft fornøjelsen at støtte Sorø Saints med 15.000 kr. på vegne af Nordea-fonden. Vi synes, det er et utrolig godt initiativ som Lotte Krogh og de øvrige sundhedsambassadrører har taget for at sætte fokus på sundhed og motion i Sorø kommune, siger Malene Frandsen, filialdirektør, Nordea, Sorø.

Skulle der være penge til overs, efter alle regninger er betalt, vil Sorø Saints lægge dem i et event i maj. Men de nærmere omstændigheder er indtil videre hemmeligholdte.

Alle kan gå ned i den lokale Nordea-afdeling og udfylde en ansøgning til Nordea-fonden. Fonden er særligt opmærksom på sundhedsfremmende initiativer.

 


Nyhedsoverblik