Nonbo ny borgmester-kandidat

En kreds af Venstre-folk arbejder på at gøre Karsten Nonbo til ny borgmester-kandidat i Næstved, erfarer avis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 59-årige Venstre-politiker Karsten Nonbo kan gå hen og blive Næstveds første borgerlige borgmester. Avisen Sjællandske erfarer, at en kreds af Venstre-folk forsøger at køre folketingspolitikeren fra Lov ved Næstved i stilling som spidskandidat.

Nonbo vil hverken af- eller bekræfte om der er hold i planerne.

- Jeg ved, at bestyrelsen i øjeblikket leder efter kandidater til byrådet og til borgmesterposten. Jeg er som alle andre i tænkeboks. Når du spørger mig i dag, kan jeg ikke svare 100 procent ja eller nej. Jeg overvejer situationen. Det har også noget at gøre med, om der er flere kandidater. Om der bliver kampvalg? og hvad en revalisering vil betyde for Venstre? siger Karsten Nonbo til Sjællandske.

Karsten Nonbo har været kommunalpolitiker siden 1990, hvor han blev medlem af Fladså kommunalbestyrelse.


Nyhedsoverblik