Nøgne mænd drak øl på torvet

To mænd blev lørdag middag meldt til politiet efter de uden tøj på havde drukket øl midt på torvet i Sakskøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd, der demonstrativt drak øl i samme påklædning som de havde, da de blev født, blev lørdag middag for meget for en kvinde i Sakskøbing.

Kvinden meldte nemlig de to nøgne, øldrikkende mænd til politiet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi ved ikke, om mændene var i gang med et væddemål eller hvad baggrunden for deres handling var – men det var i hvert fald væk, da vores patrulje nåede frem, siger vagtchef Søren Østervig til TV ØST.

Kvinden, der ringede til politiet om mændene, var blevet forarget, da børn samtidig legede på torvet.


Nyhedsoverblik