Det vi har sammen

Nødråb fra plejesøn

Foto: TV ØST

15-årige Cristoffer Nerving Møllekær kan ikke komme til de nordiske mesterskaber i ponyspring i Finland i næste uge, fordi hans plejefamilie ikke har råd.

Cristoffers hjemmeside:

Du kan se meget mere om Cristoffer på hans hjemmeside www.cristoffermøllekær.dk

Efter at have vundet sit første danske mesterskab i ponyspring kunne 15-årige Cristoffer Nerving Møllekær fra Næstved se frem til de nordiske mesterskaber i Finland i næste uge. Men det bliver ikke til noget, for Cristoffers plejefamilie har ikke råd.

- Det vil være så sørgeligt for mig, hvis jeg ikke kommer afsted.

15-årige Cristoffer Nerving Møllekær har med sit danske mesterskab i ponyspring scoret en fribillet til NM i Finland i næste uge, men han må formentlig blive hjemme. For hans plejefamilie kan ikke skaffe de 30.000 kr., turen kommer til at koste.

- Vi har fire biologiske børn og to andre plejebørn, vi også skal tænke på, så det er en meget stor udgift for os, siger Lena Tingberg, plejemor til Cristoffer.

Plejemoderen har forgæves søgt Næstved kommune om støtte, og heller ikke en tur rundt hos virksomheder i Næstved og omegn har givet sponsor-hjælp.

Men måske er der stadig håb, for da Sjællandske bragte historien om Cristoffer, kom der en henvendelse fra en ældre dame, hvis datter for mange år siden selv har haft meget glæde af hestesporten.

- Jeg skal alligevel ikke på ferie i år, så jeg giver gerne 5000 kr. til et godt formål, siger Jytte Sterren Olsen til TV2 Øst.

 

02:48 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App