Noahs forældre er kommet i tvivl

En dansk læge advarer om, at den stamcellebehandling som Noahs forældre netop har samlet ind til, kan ende med at gøre sønnens muskesvind værre. Så nu tvivler forældrene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er netop blevet samlet 75.000 kroner ind til stamcellebehandling af 3-årige Noah her, men nu er hans forældre kommet i tvivl, om de tør tage til Ukraine. Cheflægen for det danske rehabiliteringscenter for muskelsvind advarer nemlig om at bruge behandlingen på børn)

Med en agressiv form for muskelsvind kan Noah om få år ikke længere tumle rundt i haven. Ukrainske læger har lovet hans forældre, at de med stamcellebehandling kan hjælpe ham, men nu advarer en dansk cheflæge mod at give den behandling til børn.

- Det kan ende med at få hans muskelsvind til at nedbryde kroppen endnu hurtigere, og der er altså ikke noget, der tyder på at stamcellebehandlingen virker. Det er stamcelleturisme at lade folk tro det, det virker ikke, siger Jes Rahbek, cheflæge for Rehabiliteringscenter for muskelsvind.

Forældrene har booket fly og hotel og står altså i noget af et dilemma, om de skal lade sønnen stamcellebehandle i Kiev d.5. april.

- Hvis lægerne på nogen måde flakker med øjnene, når vi stiller vores kritiske spørgsmål, så er vi dem, der er smuttet. Noah får ikke nogen behandling, vi ikke er trygge ved, siger Noahs mor, Anja Lassen.

Beslutningen tager familien fra Slagelse først i Ukraine.


Nyhedsoverblik