Drengen var sammen med sin skoleklasse på naturlegepladsen i Bangsebro Skoven, nord for Nykøbing. Der fandt han en kildevands-flaske med noget mælkehvidt væske i, som han drak af.
Hans læber og tunge hævede voldsomt, og det skummede ud af hans mund. Drengen blev straks kørt til skadestuen på Nykøbing Sygehus, fortæller Lolland Falsters Folketidende.
Der var formentlig afløbsrens i flasken, og der kan være tale om en ikke eksploderet syre-bombe.
Væsken har ætset drengens spiserør, og han har fået opereret en sonde ind i maven, så han kan få mad.