NFH vinder dramatisk topbrag

Foto: TV ØST

Der var spænding til det sidste, da håndboldkvinderne fra Nykøbing Falster søndag havde besøg af divisionens tophold Lyngby.

Der var folkefest på Falster, da de lokale håndboldhelte bød inden for til topbrag i kvindernes 1. division. 1227 tilskuere var sæsonrekord i Nykøbing Falster Hallen, og de blev vidner til et dramatisk opgør, hvor NFH endte med at besejre topholdet Lyngby HK.

Det begyndte ellers skidt for hjemmeholdet, der smed alt for mange bolde væk i angrebene og hurtigt kom bagud med 2-6. Men træner Kenneth Sahlholdt fik styr på tropperne. Midt i 1. halvleg kunne kampens topscorer Sascha Juul udligne, og ved pausen førte NFH 10-9.

Lyngby har ifølge Kenneth Sahlholdt Danmarks bedste offensive forsvar, men i 2. halvleg lykkedes det for alvor at nedbryde det, og hjemmeholdet kom hurtigt foran med fire mål.

Lyngby ligger dog ikke på førstepladsen for ingenting. Gæsterne kæmpede sig tilbage og kom foran med 15-14.

Men med flere pragtredninger af kampens spiller Sandra Mittet og mere skarphed i angrebsspillet fik NFH fightet sig til en sejr på 19-17.

Kvinderne fra Nykøbing ligger nummer to i 1. division med lige så mange point som Lyngby HK. Torsdag venter endnu et vigtigt topopgør, når NFH gæster rækkens nummer tre Ringkøbing.

02:45 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App