Netop dømt voldsmand overfalder betjente

En 44-årig mand er sendt fire uger bag tremmer i varetægtsfængsel efter forsøg på vold mod betjent. Den 44-årige er i forvejen dømt for vold for halvanden uge siden

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et udfald med en knytnæve mod en betjent, der gjorde udslaget, skriver Sjællandske.

Politiet var dukket op på den 44-åriges adresse i Herlufmagle natten til fredag efter anmeldelse om vold, men den 44-årige havde åbenbart ikke tænkt sig at følge med frivilligt, men langede istedet ud efter en af betjentene og slyngede dødstrusler mod dem.

Derefter blev der gjort kort proces. Den 44-årige blev overmandet af tre mand og taget med i detentionen og derefter præsenteret for en dommer, der sendte ham fire uger i varetægtsfængsel.

Det er ikke mere end halvanden uge siden, den 44-årige mand sidst blev dømt for vold. Dengang lød dommen på tre måneders ubetinget fængsel, skriver Sjællandske, der også fortæller at den dømte har en reststraf han mangler at sidde af og iøvrigt var på prøveløsladelse med et groft, seksuelt overfald i bagagen.


Nyhedsoverblik