Det vi har sammen

Nej til statsvej på Stevns

Transportministeren afslår anmodning fra Stevns og Køge kommuner om at gøre rute 261 fra Køge via Strøby Egede til Rødvig til statsvej.

En ny omfartsvej fra Stevns syd om Køge til Sydmotorvejen er tilsyneladende skubbet flere år ud i fremtiden.

Det sker efter, at transportminister Carina Christensen (Kons) ifølge Dagbladet har besluttet at afslå en anmodning fra Stevns og Køge kommuner om at gøre rute 261 fra Køge via Strøby Egede til Rødvig til statsvej.

I et svar til Folketingets Trafikudvalg skriver ministeren, at der »ikke er fremkommet væsentlige nye oplysninger«, der kan begrunde, at vejen fra Køge til Rødvig ophøjes til statsvej. Dermed står den oprindelige opdeling af stats- og kommuneveje, som Folketinget vedtog i kølvandet på kommunalreformen, fortsat ved magt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App