Prisbevidste danskerne køber små biler

Salg af nye biler stiger i forhold til sidste år, selv om danskernes økonomi ikke er den bedste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

Salget af nye biler i Danmark steg i august måned i forhold til sidste år, viser en ny opgørelse fra danske bilimportører.

Salget af varebiler og lastbiler gik også op. Og det endda i et endnu meget højere tempo end salget af personbiler.

I alt kom der 12.256 nye personbiler ud på gaderne i august måned. Det er en stigning på 4,2 procent i forhold til samme måned i fjor.

En vis omkostningsbevidsthed er der dog hos bilkøberne. Langt de fleste nye biler er små biler eller mindre mellemklassebiler.

Blandt de små biler er Chevrolet Spark, Toyota Aygo og Opel Corsa de mest solgte, mens Ford Focus, Hyundai I30 og Volkswagen Golf er storsælgerne i den mindre mellemklasse.

Salget i de to små klasser udgør godt 8200 biler eller cirka tredjedele af alle solgte personbiler.

Også salget af varebiler går strygende - set med forhandlernes øjne. I august måned blev der solgt 2142 nye styks varebiler svarende til en fremgang på 85 procent i forhold til for et år siden.

Ni af 10 varebiler er solgt til erhvervslivet, og bilimportørerne tolker dette derhen, at der stadig er optimisme blandt erhvervsfolk.

Også salget af lastbiler gik fremad i august. Her kom 281 nye enheder på gaden, hvilket er en stigning på 12,1 procent i forhold til 2010.

Importørerne tror, at fremgangen fortsætter året ud.

- Vi oplever måske nok en stabilisering. Men årets sidste måneder er traditionelt højsæson for salg af firmabiler, og derfor venter vi en positiv udvikling i forhold til sidste år og 2009, siger Bent Mikkelsen, direktør hos De Danske Bilimportører.


Nyhedsoverblik