Det vi har sammen

"Neger" kom fra politiet

Foto: TV ØST

Det var Midt- og Vestsjællands Politi, der i første omgang brugte betegnelsen "neger" om en biltyv i Ågerup.

Det vakte opsigt og debat, da Roskilde Dagblad i sidste uge bragte en artikel med overskriften: "Neger stjal bil fra 80-årig". Nu viser det sig, at Dagbladet adopterede den omdiskuterede betegnelse "neger" direkte fra Midt- og Vestsjællands Politi. Det skriver Jyllands-Posten.

- Altså... Ordet står i vores interne døgnrapport. Jeg opfatter det som den forurettedes ord til politiet. Som kvindens gengivelse af, hvad hun så foran sit hus, der så er blevet skrevet ned af vores betjent. Jeg opfatter bare ordet som en ikke-hvid person, vi skal lede efter, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Biltyven blev anholdt dagen efter forseelsen fandt sted. Politiet afviser dog, at det var netop signalementet af manden, som førte til anholdelsen.

- Vores kollega opdagede en Audi Cabriolet, og dem er der ikke så mange af. Den mand, der var i bilen, anså vi for at være den person, som forurettede beskrev. Og han har også tilstået. Men det var på grund af bilens signalement, at vi fandt ham, siger Martin Bjerregaard

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App