Nedskæringerne lurer i mange kommuner

De fleste af regionens kommuner må spare på pengene i resten af 2008.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Spareknivene bliver slebet rundt omkring i regionen.

I 8 Kommuner skal der spares i 2008. 2 kommuner kan endnu ikke svare på, om der skal spares i år. Og kun 2 kommuner regner med at overholde deres budgetter i 2008 - uden yderligere stramninger.

Men det er ikke fordi, kommunerne ikke har penge. Faktisk siger de fleste af de kommuner, TV2 Øst har talt med, at de har råd til at udfylde hullerne.

Det må de bare ikke for regeringen.

- Det er irriterende, at vi bliver styret så stramt. Vi kunne godt bruge lidt mere flexibilitet, så vi kunne få lov til at kompensere for uforudsete udgifter, siger Stevns borgmester Poul Arne Nilsen (V).

I Næstved er borgmesteren direkte bekymret over den stramme styring af budgetterne.

- Det er alvorligt, for det kommunale selvstyre er jo også en vis økonomisk handlefrihed, hvor man kan satse på nogle områder, mens man sparer på andre. Lige nu skal vi j spare på alle områder. Der er ikke engang tale om, at vi bliver holdt i kort snor, de har faktisk fat i halsbåndet nu, siger Henning Jensen (Soc.dem.)


Nyhedsoverblik