Det vi har sammen

Nedlagt havn koster

Foto: TV ØST

Ifølge organisationen, Danske Havne, kommer Holbæks beslutning om at erstatte erhvervshavnen med luksusboliger til at koste kommunen millioner. Sludder siger borgmester.

Skibsfart har fået en renæssance. Det betyder ifølge brancheorganisationen Danske Havne, at havnebyer af en vis størrelse går glip af arbejdspladser og ekstra millioner i kommunekassen, hvis de har droppet deres erhvervshavne.

Holbæk kommune har valgt at erstatte erhvervshavnen med blandt andet luksusboliger.

- Samarbejdet mellem virksomheder og havn giver for en havn af Holbæk størrelse typisk 2000 arbejdspladser og lokale skatteindtægter på en halv milliard årligt. Det har man sagt nej til i Holbæk, forklarer sekretariatschef i Danske Havne Tom Elmer Christensen til P4 Nordvestsjælland.

Borgmester i Holbæk Kommune Jørn Sørensen (R) tror dog ikke, at kommunens prioritering om at lukke havnen betyder færre indtægter.

- Jeg tror ikke på, at vores investeringer på havnen er en dårligere forretning, end hvis vi havde ladet havnen køre videre som ren erhvervshavn, siger han.

Tip os Har du et godt tip?