Nederlag til uskarpe NFH

Store problemer med at score kostede i NFHs anden kamp i håndboldligaen. Nederlag på 23-19 på udebane i Vejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

NFH havde mulighederne, men store scoringsproblemer i anden halvleg kostede, og falstringerne blev sendt hjem fra Vejen med et nederlag på 23-19.

NFH kom faktisk flyvende fra start med føring på 3-0 efter de første knap syv minutter, og især Maria Duelund Sørensen og Sascha Juul tog fra på målkontoen, selvom Vejen også fulgte med.

De sidste 10 minutter trak NFH dog lidt fra og gik til pause foran 14-11.

2. halvleg startede forfærdeligt for falstringerne, der kunne se Vejen gå fra 12-14 til 16-14, inden Camilla Maibom efter lidt over syv minutter af halvlegen fik tilkæmpet sig et straffekast, som Maria Duelund Sørensen udnyttede.

Store offensive problemer

NFH havde store offensive problemer og scorede faktisk kun to gange på det første kvarter af anden halvleg, og modsat første halvleg var det hele tiden Vejen, der var et eller to mål foran.

Med ti minutter igen fik Vejens målvogter, Rikke Poulsen, endda en udvisning, men i stedet for at NFH kom med, så trak Vejen fra, og kom efterhånden foran med fem.

Det forspring fik NFH aldrig indhentet, og med bare fem mål i anden halvleg blev nederlaget på 23-19 i en kamp, som falstringerne med lidt større skarphed kunne have fået point i.


Nyhedsoverblik