Det vi har sammen

Naturelskere vil frede stort område

Foto: TV ØST

Et rigt naturområde i Odsherred skal fredes, mener Danmarks Naturfredningsforening. Det skal bevare området og sikre offentligheden adgang.

Et stykke flot natur i Odsherred skal fredes, så det kan blive bevaret, og så offentligheden fortsat kan få adgang til det.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der har indstillet et område på knap 100 hektar i Odsherred til fredning.

Stort område skal bevares

Det drejer sig om et område mellem landsbyen Klint, Nyled Huse og Sonnerup Skov ud til Kattegat. Naturen her er rig på overdrev, mose, strandeng, hede, fersk eng, søer og vandløb.

- Vi ønsker en gang for alle at bevare og genskabe et vidunderligt åbent kystlandskab med en rig og mangfoldig natur og samtidig give befolkningen bedre muligheder for at opleve områdets særprægede geologi og natur, siger Ann Berit Frostholm, der er fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Udvidelse af allerede bestående fredning

Der er tale om en revidering og udvidelse af den eksisterende fredning af Klint Bakker, hvilket siden 1980’erne har været et ønske fra den tidligere Trundholm Kommune og den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening.

 Årsagen til fredningsforslaget er, at der her er rigtig gode muligheder for at opleve de mange danske naturtyper helt tæt på: strandeng, hede, overdrev, fersk eng, mose, søer og vandløb. Samtidig kan offentligheden her se en række sjældne sommerfugle og plantearter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App