Nataktion ved grænsen

Politi og toldere gennemførte natten til tirsdag en aktion i Rødby færgehavn. Aktionen var en opfølgning på forsommerens landsdækkende aktion mod grænseoverskridende aktiviteter,

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medarbejdere fra SKAT stoppede natten til tirsdag sammen med politiet en lang række køretøjer i Rødby færgehavn.

Tolderne kiggede efter smugleri af øl, sodavand, spiritus og cigaretter og så var man også på udkig efter narko, våben, illegal indvandring, svindel med dagpenge/kontanthjælp, ulovlig indførsel af dyr, opbevaring/transport af fødevarer og alt hvad fantasien ellers rækker til, fortæller specialkonsulent Allan Kok.

Aktionen medførte fem punktafgift- og pantsager, og der blev beslaglagt:

•    12.120 dåseøl
•    11.424 dåser sodavand
•    1.008 dåser cider
•    100 flasker spiritus
•    176 liter vin

Desuden kunne pantefogederne lave fire sager, der tilsammen indkasserede ca. 30.000 kr. i gammel gæld, og desuden vil enkelte personers trafik ind og ud af landet blive vendt med de sociale myndigheder.

En del biler på gule plader skal have kontrolleret deres anvendelse af bilerne i forhold til at de ikke er registreret til privat anvendelse.

- Vi kigger også efter ulovlig indførsel af dyr, som fx kamphunde, men alt hvad vi fandt i nat var to kasser med duer, der havde været på udstilling. De havde ikke papirer med og blev derfor sendt retur – i bil – til Tyskland, fortæller Allan Kok og afslutter:

- Men det var nu en hyggelig nat, især for en tolder, som kunne genkende en af smuglerne fra sin elevtid for år tilbage. Det er jo altid rart at møde gamle kendinge.


Nyhedsoverblik