Narkopåvirket mand sigtes for manddrab

Bilist i hash-tåge med speederen i bund var årsagen til en voldsom trafikulykke, hvor en 44-årig fodgænger blev dræbt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uagtsomt manddrab er sigtelsen mod en 36-årig mand, der i marts forårsagede en voldsom ulykke uden for Nykøbing Falster.

Det skriver Folketidende.dk

Politiet er nu klart med deres anklageskrift, og det viser, at manden den 8. marts var påvirket af hash, da han i sin Chrysler ræsede igennem byen med mindst 133 kilometer i timen.

Manden overtrådte et hav af paragraffer i færdselsloven – og hele sagen endte tragisk, da han påkørte en 70-årig bilist, og derefter blev slynget på tværs af vejen, hvor han på det modsatte fortov ramte en 44-årig kvinde, der blev dræbt.

Den 36-årige bilist slap selv fra episoden med knubs, mens den 70-årige mand, som den 36-årige bilist påkørte, måtte indlægges i en længere periode.


Nyhedsoverblik