Det vi har sammen

Næstved-træner går før tid

Næstved Boldklubs træner, Kim Poulsen, forlader fodboldklubben seks måneder før tid. Meget tyder på, at klubbens dårlige økonomi er årsagen.

 

 

De økonomiske problemer i Næstved Boldklub koster endnu et prominent navn. Fodboldklubbens træner, Kim Poulsen, forlader jobbet med udgangen af 2009 - seks måneder før tid.

 

- Vi kan desværre ikke blive enige om vilkårene for fremtiden og er derfor blevet enige om, at samarbejdet ophører ved årsskiftet, siger direktør Andreas Larsen fra Næstved Boldklub til Sjællandske.

 

Beslutningen blev offentliggjort onsdag, blot fire dage efter at Kim Poulsen førte sine tropper frem til en femteplads i første division - det hidtidig bedste resultat i Næstved Boldklub siden sæsonen 1996/1997.

 

Meget tyder på, at det er fodboldklubbens betændte økonomi, som er hovedårsagen til, at Kim Poulsen stopper som træner, når efterårssæsonen er slut. Træneren har flere gange efterlyst indkøb af spillere, der kunne forstærke truppen, så klubben kunne indfri forventningerne om at spille med om oprykning inden for to år. Men ønsket er ikke efterkommet af klubbens ledelse.

Nyheden kom som et lyn fra en klar himmel for holdets spillere.

 

- Jeg har været utrolig glad for Kim som træner, og derfor synes jeg, at det er pisseærgerligt at miste ham, siger Anders Nielsen og bakkes op af Joakim Normann.

 

- Jeg er både skuffet og utilfreds, da jeg mener, det er et tab for både klubbens og min egen udvikling.

 

Det er ikke besluttet, hvem der skal overtage stillingen som træner i Næstved Boldklub.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App