Det vi har sammen

Næstved tættere på førstepladsen

Foto: TV ØST

Næstved Boldklub havde det søndag vanskeligt den første time mod et komptakt spillende bundhold fra Bornholm. Men så trådte de rutinerede kræfter til.

Oprykningspladsen nærmer sig for Næstved Boldklub. For den syvende sejr i træk søndag mod NB Bornholm kom samtidig med at topholdet Hvidovre tabte til Helsingør. Dermed har Næstved nu kun tre point op til førstepladsen.

Det var top mod bund, og der var ingen offensiv trussel fra bornholmerne overhovedet. Til gengæld stod bundholdet solidt defensivt, og Næstved havde den første time særdeles vanskeligt ved at komme frem til muligheder.

Og hvad gør man så? Jo, man sender den snart 36-årige angriber Karsten Jensen på banen. For kan ingen andre lave mål, så kan han. Sådan synes en forsimplet udgave af træner Martin Jungsgaards tankegang at være.

Træneren fik ret.

Karsten Jensen blev sendt på banen i pausen, og syv minutter efter stod han for kampens største chance. Den gik forbi, men med Karsten Jensens entré, så kom der mere liv og uforudsigelighed i Næstveds angreb.

20 minutter før tid tog Mikkel Rygaard boldfordeler-rollen til sig, spillede Joakim Normann fri på kanten af feltet. Normann centrerede en perfekt bold ind i hovedet på Karsten Jensen, der kunne score endnu et af sine mange hovedstødsmål i karrieren.

Der var såmænd flere af de rutinerede, der kunne score mål. 33-årige Anders Clausen blev sendt på banen de sidste 30 minutter. Også han kvitterede med at lukke kampen med sin scoring til 2-0 i det sidste minut.

985 tilskuere så kampen på Næstved Stadion. Det er indtil videre sæsonrekord.

00:50 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App