Næstved Sygehus udvider stråleafdeling

Kræftpatienter kan se frem til bedre behandling på Næstved Sygehus, hvor et nyt byggeri til mere end 100 millioner er på vej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mellem 100 og 120 mio. kroner eksklusive moms er, hvad Region Sjælland forventer, at den samlede anlægsinvestering i en tilbygning til en ny bygning til Næstveds Sygehus' stråleterapiafdeling samt vedligeholdelse af afdelingens eksisterende bygning bliver.

Det nye byggeprojekt er udbudt som et offentligt privat partnerskab (OPP-projekt), skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

To nye strålekanoner

Stråleafdelingens tilbygning bliver på omkring 1.400 kvm, og den skal huse to nye strålekanoner. Som en del af aftalen vil den nuværende bygning også blive omfattet af aftalen.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvornår det nye sygehusbyggeri står færdigt, men OPP-kontrakten vil fra ibrugtagningsdatoen løbe i en periode på 10 år. Det forventes, at ordregiveren, som er Region Sjælland, efter kontraktens udløb vil have både køberet og pligt til at købe Stråleterapibygningerne tilbage til en pris, der regnes ud på forhånd.


Nyhedsoverblik