Det vi har sammen

Næstved-rocker stadig sporløst forsvundet

Foto: TV ØST

Den tidligere HA- og Bandidos-rocker, Jan Clark Jensen, har nu været væk i over et halvt år, uden nogen har været i kontakt med ham. Det skriver eb.dk.

Den 7. december sidste år forlod Jan Clark Jensen sin kærestes hjem i Greve. Siden har ingen set ham eller hørt fra ham.

- Der er ikke noget nyt. Han er stadig efterlyst. Vi har ikke haft kontakt med ham og ved ikke, hvor han opholder sig, eller hvad der er sket med ham, siger politikommissær Bent Ludvigsen fra afdelingen for organiseret kriminalitet ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den tidligere HA- og Bandidos-rocker havde folkeregisteradresse i Næstved, men boede hos sin kæreste i Gersagerparken i Greve. Han kørte ud for at aflevere en udlejningsbil, men vendte aldrig tilbage. Bilen blev et par dage senere fundet totalt udbrændt på en parkeringsplads ved Risby Studierne i Albertslund.

For politiet er hans forsvinden en gåde. Han kan dog stadig være i live.

- Han er gammel rocker og har før været forsvundet til Canada i en lang periode og har også canadisk pas. Men de canadiske myndigheder har ikke registreret, at han er indrejst i Canada - i hvert fald ikke under sit rigtige navn, siger Bent Ludvigsen.

  

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App