Næstved nomineret til ungdomspris

Foto: TV ØST

Næstved Kommune er med i opløbet om årets 'Ungdomskommunepris'. Prisens formål er at belønne kommuner, der gør en ekstraordinær indsats for at forbedre unges udfoldelsesmuligheder og levevilkår.

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år Ungdomskommuneprisen, der er en kåring af Danmarks bedste kommune for unge. Næstved Kommune er i år nomineret til prisen. Det skriver Dansk Ungdoms Fællesråd i en pressemeddelelse.

Ungdomskommuneprisen har til formål at belønne kommuner, der gør en særlig indsats for at forbedre unges udfoldelsesmuligheder og levevilkår - blandt andet ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.

Det er en af kommunens unge borgere, som altså har førstehånds-kendskab til det at være ung i Næstved, der har indstillet kommunen til Ungdomskommuneprisen 2011. Der er gjort med afsæt i Sikke Sol Projektet, som rækker ud mod de frivillige foreningsledere, Motorværkstedet, som aktiverer de unge omkring Fensmark, Masterclass på HTX Næstved og de gode muligheder, der er for unge musikere i kommunen. Kommunen har i øvrigt en lang række tilbud indenfor kunst, undervisning, friluft og lektiehjælp mv.

Vinderkommunen udpeges af en dommerkomité i slutningen af november.

- Med prisen ønsker vi at give en symbolsk belønning til de kommuner, der gør en særlig indsats på ungdomsområdet. Det er vigtigt, at der er kommuner, der vælger at gå forrest på ungdomsområdet, og det fortjener anerkendelse, siger Martin Justesen, formand for DUF.

Prisen samt kunstpræmien af den lovende kunstner Peter Rune Christiansen, overrækkes i vinderkommunen i starten af 2011.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App