Næstved-nej til fusion med HB Køge

Foto: TV ØST

En fusion mellem Næstved Boldklub og HB Køge ser ud til at være død, næsten før idéen blev fremlagt. Det er Næstved Idræts Forenings fodboldafdeling, der spænder ben for planerne.

Således meddeler bestyrelsen i Næstved Idræts Forenings fodboldafdeling, der ejer licensen til fodbold i Næstved, at de ikke kan støtte op om projektet, skriver Sjællandske.

- Vi har fuld respekt for, at nogle forsøger at udvikle den professionelle fodbold på Sydsjælland. Men samtidig er der bare en række ting, der gør, at vi ikke kan tilslutte os, forklarer Hans Snestrup, formand i fodboldafdelingen.

Tirsdag mødtes bestyrelsen med Peter Birk Pedersen, der er direktør i Næstved boldklub, og sportsdirektør i HB Køge Per Rud, skriver avisen.Efter at projektet blev fremlagt mødtes bestyrelsen igen torsdag for at diskutere om de skulle bakke om en fusion mellem de professionelle selskaber Næstved Boldklub og HB Køge.

- Jeg har svært ved at se, at to gange minus giver plus. Begge klubber har jo økonomiske problemer, og ved at lægge dem sammen, får man jo ikke automatisk én klub med god økonomi. På mødet blev der ikke fremlagt nogen planer for, nye investorer eller at en fusionsklub på andre måder vil kunne få en god økonomi. Og et tvangsægteskab kommer der sjældent noget godt ud af, forklarer Hans Snestrup til Skællandske.

Det er nu op til en ekstraordinær generalforsamling, der søges holdt 26. oktober, endeligt at beslutte om en fusion skal afvises.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App