Næstved Kommune vil fyre frifundet lærer

Den lærer, som tirsdag blev frifundet for besiddelse af børneporno står alligevel overfor en fyring, selvom retten har bestemt at han er uskyldig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den lærer, som tirsdag blev frifundet for besiddelse af børneporno står alligevel overfor en fyring, selvom retten har bestemt at han er uskyldig.

Næstved Kommune fortæller til TV2 Øst at de vil starte en såkaldt uansøgt afskedigelssag mod læreren. De oplyser samtidig, at beslutningen ikke har noget med dommen at gøre.

- Vi har indledt en sag om uansøgt afsked. Medarbejderen høres og hans organisation høres, og så tager vi stilling til, om medarbejderen skal afskediges, siger Per B. Christensen, der er Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune til TV2 Øst.

Før læreren blev ansat på Fladså-skolen i Mogenstrup ved Næstved, arbejdede han på en skole i Odense. Her blev han bortvist efter at der blev fundet børnepornografiske billeder på hans arbejds-computer. Retten fandt, at læreren ikke var den eneste, der havde adgang til computeren, og derfor blev han altså frifundet. Men på trods af frifindelsen vil Næstved kommune nu afskedige læreren.

Baggrunden for afskeden er ifølge skolelederen IKKE at Næstved kommune stiller spørgsmål ved rettens frifindelse af læreren .

- Når vi alligevel ikke ønsker ham tilbage på skolen, er det på grund af elementer i processen frem mod retssagen. Disse elementer er omfattet af tavshedspligt, oplyser skoleleder Susanne Kusk Hansen


Nyhedsoverblik