Det vi har sammen

Næstved får igen besøg af Dronningen

Foto: TV ØST

Dronning Margrethe besøger igen Næstved-egnen, når hun søndag i næste uge deltager i en gudstjeneste.

Det er ikke længe siden Dronning Margrethe besøgte Næstved-egnen.

Men nu har Dronningen annonceret, at hun kommer til egnen igen den 20. januar, hvor hun deltager i en gudstjeneste i Herlufsholm Kirke.

Det skriver Sjællandske.

Skal se nye tæpper

Kirken har netop fået udskiftet alle faste tæpper – et arbejde der blandt andet er blevet støttet af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.

Alle bidragyderne til udskiftningen er inviteret, men det kom alligevel bag på Herlufsholm, at Dronningen meldte sin ankomst.

- Hun er jo interesseret i både kunst og kirkelige anliggender, men alligevel havde vi ikke regnet med, at Dronningen ville deltage. Vi er meget glade for og stolte over, at hun viser så stor interesse, siger Herlufsholms direktør Ole M. Jung til avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App