Næstved Boldklub langt fra målet

Mandag slutter auktionen på Lauritz.com, hvor indtægterne går til Næstved Boldklub. Men intet tyder på, at kravet om at samle 500.000 kroner ind inden nytår nås.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ligner en fremtid med amatør-fodbold i Næstved Boldklub.

Når auktionen på lauritz.com slutter mandag, så har Næstved Boldklub i alt samlet et beløb tæt på 200.000 kroner ind, siden begyndelsen af november.

Her blev de såkaldte redningspakker lanceret, hvor fans og andre fodboldinteresserede kunne støtte klubben.

200.000 kroner er langt fra de 500.000, som direktør Peter Birk kræver for at stille en bankgaranti, der gør det muligt klubben fortsat at skrive kontrakter.

Eventuelt nye spillere vil i givet fald komme til klubben på amatøraftaler, oplyser Peter Birk.

Første spiller på de vilkår kom dog i hus tidligere på ugen.

Her meldte klubbens tidligere angriber, Karsten Jensen, sig tilbage under de grønne faner. 33-årige Karsten Jensen har spillet i Hvidovre i efterårssæsonen - men frem til 2007 spillede han 182 kampe for Næstved og scorede 114 mål.


Nyhedsoverblik