Det vi har sammen

Næstved-angriber sat af

Karsten Jensen er smidt ud af truppen efter en episode til træning.

Efter 137 mål i blot 228 kampe ser angriber Karsten Jensen ud til at være fortid i på Næstved Boldklubs 1. hold. Efter at han blev smidt ud af truppen til kampen mod Lolland-Falster Alliancen i 1. division i søndags, er han nu smidt helt ud af førsteholdstruppen. Det skriver Sjællandske netavis.

- Vi har valgt at rykke Karsten Jensen ned på andetholdet for at skabe ro i og omkring truppen, forklarer direktør i Næstved Boldklub, Lars Jensen.

Balladen, som nu er ført til at Karsten Jensen ikke længere er en del af divisionsholdet, skete tilsyneladende efter lørdagens træning.

- Der opstod en situation til træningen, som gjorde, at Karsten Jensen ikke kom med, fortalte cheftræner Kim Poulsen efter kampen søndag.

Hvad der præcis er sket har hverken cheftræneren, direktøren eller Karsten Jensen haft lyst til at fortælle, skriver Sjællandskes netavis.

Direktør Lars Jenen har heller ikke nogen kommentarer til om angriberen med tiden igen kan komme op i førsteholdstruppen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App