Truende opførsel
En diskussion om et gyngestativ førte onsdag eftermiddag til, at politiet måtte rykke ud til Ruds-Vedby.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den ene af naboerne var så opfarende og truende at politiet blev tilkaldt. Og episoden endte med, at manden efterfølgende blev anholdt for brud på ordensbekendtgørelsen.
Først efter et par timer på politigården blev manden igen løsladt.