Nabostrid endte i skyderi

Foto: TV ØST

Længere tids nabostridigheder i Guldborg på Lolland kulminerede lørdag aften, da en 49-årig mand affyrede et luftgevær mod naboen.

En 55-årig mand fra byen Guldborg på Lolland slap lørdag aften med snitsår efter et dramatisk naboopgør, der endte i skyderi.

Manden havde tidligere på dagen været i klammeri med en 49-årig mand, der også bor på Storstrømsvej i Guldborg.

Ved 20-tiden var den 55-årige og hans 20-årige søn så ophidsede, at de kørte den korte afstand fra deres eget hjem for at få fat på den 49-årige mand.

Manden reagerede ved at gå ud på gade med et luftgevær og skyde ind gennem sideruden på den 55-årige mands bil.

Manden fik skader på armen ved skuddet, fortæller vagtchef Kenneth Pedersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det her er formentlig kulminationen på noget, der har stået på længe, siger Kenneth Pedersen.

Politiet arresterede den 49-årige, men løslod ham søndag uden sigtelse. Han slipper formentlig med en bøde.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App