Nabohjælp giver flere konfrontationer

Flere borgere kommer i konfrontation med indbrudstyve, fordi de har ekstra opmærksomhed på indbrud. Pas på med at tage sagen i egen hånd, lyder det fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det sker oftere og oftere at borgere overmander og tilbageholder indbrudstyve. Årsagen er ifølge politiet, at borgerne har ekstra fokus på indbrud.

I forgårs blev en albansk indbrudstyv tilbageholdt af to naboer i Mørkøv. Naboerne blev truet med et koben. Alligevel lykkedes det dem at lægge manden i strips på fortovet og tilkalde politiet.

Man skal tænke sig godt om, inden man forsøger at tilbageholde en indbrudstyv, lyder det i dag fra politiet.

- Tænk på din egen sikkerhed. Måske er det bedre at trække sig tilbage, observere og tilkalde politiet, siger Martin Bjerregaard, som er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik