Naboerne tager afstand til trusler

Det forældrepar fra Holbæk, der medvirkede i dokumentarfilmen "Adoptionens Pris", har følt sig tvunget til at forlade deres hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Naboerne til adoptivforældrene fra "Adoptionens Pris" frygter for hærværk på det forladte hus. Kritikken er haglet ned over parret på facebook, i medierne og på debatfora, efter filmen blev vist på TV2 i mandags. Familien valgte at gå til politiet og forlade deres hjem i frygt.

Det kan ikke være rimeligt, mener naboerne.

- Det er ikke okay at begå selvtægt, siger nabo Trine Gehlsen.

Hun og andre naboer holder nu øje med huset. 

Dommen for hård

De kan ikke genkende den familie, der optrådte på Tv.

-Jeg synes, de bliver dømt for hårdt. Jeg synes, det vigtige er, at de skulle have haft hjælp, inden det nåede helt derud. Og det ved jeg, at de har bedt om, siger Trine Gehlsen. 

I filmen kalder Henriette Vedsegaard blandt andet sin adoptivdatter for en nitte. Udtalelser som den har fået vrede seere til tasterne.

Politiet skriver I en pressemeddelelse, at man har taget de politimæssige skridt, der er nødvendige, men ønsker ikke at uddybe.   


Nyhedsoverblik