Det vi har sammen

Naboer trætte af lastbilchaufførers fester

Foto: TV ØST

Udenlandske lastbilchauffører hører så høj musik og larmer så meget ved et transportcenter ved Nørre Alslev, at naboerne har klaget over støjen.

Næsten hver weekend bliver der skruet op for bassen og holdt fest i Nørre Alslev. Det ville der for så vidt ikke være noget galt i, hvis ikke lige det skete under åben himmel 50-100 meter væk fra en række beboere.

Larmen kommer fra en flok udenlandske lastbilchauffører, der samles ved transportcenteret Cargo Syd, skriver folketidende.dk, og nu har Jan Simonsen, der er en af naboerne, fået nok.

- Det sker stort set hver weekend, og det har stået på i lang tid. Det skete også sidste sommer. I den her weekend var det bulgarske chauffører. Så hiver de paller frem og sidder på og hører høj eksotisk musik. Den her gang havde de også et tågehorn, og det blev bare dråben. Nu er nok nok, siger Jan Simonsen til TV2 ØST.

Vågen til klokken 2-3 stykker
Han har egentligt forståelse for, at chaufførerne gerne vil mødes og være sammen, og han ville heller ikke brokke sig, hvis ikke det var på grund af larmen, men han er træt af først at falde i søvn ved 2-3 tiden om natten.

Derfor anmeldte han weekendens larm til både politiet, Cargo Syd og Arne Graae Jensen, der er formand for teknik- og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune.

Cargo Syd tager klagen alvorligt
Politiet har bekræftet hans anmeldelse, kommunen har han ikke hørt fra, og fra Cargo Syd har direktør Allan Munk svaret følgende:

- Jeg kan kun være enig med dig. Det er på ingen måde tilfredsstillende. Vi tager naturligvis dette meget alvorligt, og vi skal gøre, hvad vi kan for at dette ikke må ske igen. Jeg vil bede vores vagtselskab G4S om at taget fat i opgaven, skriver han i en mail til Jan Simonsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App