Naboer til rotterede

Flere beboere i den lille landsby Allerslev har i over et år været nabo til et hus fyldt med affald og rotter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I den lille landsby Allerslev ved Præstø har beboerne en ubehagelig nabo.

Et hus, der har stået tomt siden juli sidste år, hvor beboeren, en psykisk syg dame, blev hentet af Falck, efter hun i lang tid havde levet i skidt og møg.

Siden er huset ikke blevet rengjort og gamle madrester, ekskrementer og andet skidt har stået lige siden. Det har skabt en frygtelig stank fra huset og rotter er også flyttet ind. Det har generet naboerne, der har klaget flere gange, men intet er sket.

Grunden til at huset ikke er ryddet er fordi ejeren, en 80-årig senil dame, sidste år kom på plejehjem. Hendes psykisk syge datter boede derefter i huset i sit eget skidt, indtil det blev så slemt at falck hentede hende.

Advokaten, der er værge for den gamle kvinde, siger der ikke er penge i boet til at rydde op.

Kommunen har været omkring for nylig og sætte rottefælder op - de kan ikke rydde op i skidtet fordi det er privat ejendom, og dermed har kommunen ifølge reglerne ikke lov til at gå ind og rydde op.

- Vi har rotter. Både jeg har og mine naboer har. Det kan jo ikke være rigtigt. Det stinker. Det kan jo ikke være rigtigt, siger Martin Andersen, der er nabo til huset.


Nyhedsoverblik