Det vi har sammen

Naboer reddede 81-årig fra brand

Foto: TV ØST

Naboer sørgede for, at en 81-årig kvinde slap uskadt ud af stuehuset på sin gård, da begge længer torsdag aften brændte ned.

En 81-årig kvinde er formentligt temmelig glad for sine naboer fredag. Torsdag aften var de med til at sikre, at hun slap sikkert fra en brand på sin gård.

Klokken 21.10 blev politi og brandvæsen kaldt ud til Sønderskovvej ved Vordingborg, hvor der var ild i en staldbygning.

Naboer hørte tagplader eksplodere

Naboerne havde hørt, at tagpladerne var eksploderet og så, at der var ild i laden. De ringede til brandvæsnet og fik den 81-årige uskadt ud fra stuehuset.

Både kvinden og stuehuset slap fra branden med livet i behold. Desværre brændte gårdens længer ned.

Brandfolkene har i løbet af i nat slukket efter på branden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App