Naboer i krig med svineproducent

Endnu en svineproducent ligger i krig med sine naboer på grund af lugten fra hans svinestald. Landsforeningen af Gylleramte mener, der er akut behov for hjælp til hele landets befolkning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Svineproducent Kim Kjær Knudsen fra Allindemaglegård mellem Ringsted og Holbæk har i halvandet år ligget i krig med sine naboer, som klager over en uudholdelig stank af gylle og ammoniak fra hans svinestald.

Kommunen nu har givet ham lov til at bygge endnu større, skriver P4 Sjælland.

Kim Kjær Knudsen er langt fra den eneste svineproducent, der vil udvide sin produktion.

Ifølge Landsforeningen af Gylleramte, har myndighederne i øjeblikket 2.000 ansøgninger liggende fra producenter, som enten ønsker at starte nye svineproduktioner eller at udvide de eksisterende.

Og ifølge Landsforeningens formand, Gert Larsen fra Borup, er der i takt med, at antallet af danske svin nu har rundet 30 millioner et akut behov for at hjælpe Danmarks fem millioner mennesker:

- Man kommer altså til at beskytte mennesker imod alle de svin, der er i Danmark, når vi er det mest svinetætte land i verden. Landbruget er blevet industri og burde have samme regler som industrien, siger Gert Larsen til P4 Sjælland.


Nyhedsoverblik