Det vi har sammen

Naboer hører eksplosion i sommerhus

Foto: TV ØST

Naboer slog alarm, da de hørte eksplosion og så et overtændt sommerhus.

Et sommerhus på Granvangen i Abildøre udbrændte indvendigt natten til fredag, skriver Nordvestnyt.

Brandvæsen og politi rykkede ud kl. 0.56, efter at naboer til sommerhuset havde slået alarm.

- Naboerne hører en eksplosion og ser, at sommerhuset er overtændt indvendigt, fortæller vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi Bent Andersen til avisen.

Ingen kom til skade ved branden, og andre sommerhuse kom ikke i fare.

Tekniske undersøgelser og en snak med sommerhusets ejer, som ikke var til stede ved branden, skal opklare brandårsagen i løbet af fredagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App