Nabo til fyrværkerilager: Det kunne have endt som Seest

En chokeret nabo i Tureby modtog torsdag nyheden om, at der ved siden af hans hjem blev opbevaret over 100.000 kanonslag og 10-12 tønder kemikalier til fremstilling af fyrværkeri.

Et kæmpe fyrværkerilager blev torsdag afsløret i Tureby ved Haslev torsdag aften, og nyheden om at over 100.000 hel- og halvfærdige kanonslag gemte sig i bygningen, ryster en nabo til stedet.

- Jeg er ikke helt stolt af situationen. Hvis man tænker på det, der skete i Seest, hvor en hel bydel blev udryddet, og hvor mange år det har taget at bygge op, så synes jeg ikke, det er så sjovt. Det samme kunne være ske her jo, så man bliver noget chokeret over, at der ligger en fyrværkerifabrik herinde. Det er jo ikke lidt, der ligger her, siger Willy Crillesen, som bor lige ved siden af fyrværkerilageret.

Ved ulykken i Seest lidt udenfor Kolding i 2004 opstod der flere eksplosioner, efter at medarbejdere ved en fyrværkerfabrik tabte en kasse med raketter. En brandmand mistedel ivet, og over 300 huse fik skader, og 75 måtte efterfølgende rives ned som følge af skaderne.

Troede de reparerede stilladser

Fyrværkerifundet i Tureby er et af Danmarkshistoriens største ulovlige fund. Udover de 100.000 kanonslag blev der fundet 10-15 sække og 10-12 tønder med forskellige kemikalier til fremstilling af fyrværkeri. Og det var ikke just billedet af nogle krudtfabrikanter, som Willy Crillesen havde af sine naboer.

- Jeg troede, de reparerede stilladser. Det har de fortalt mig, når jeg mødte dem, og det gjorde jeg næsten hver morgen. De var nogle unge, stille og rolige menensker, siger han.

Hærens ammunitionsrydningstjeneste EOD er fredag til stede på Fruedalsvej i Tureby, hvor lageret blev fundet, sammen med politi og hjemmeværnsfolk.

Fraråder at man bruger det

Der er tre anholdte i sagen. De er 22, 28 og 29 år og bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag, skriver Ritzau.

Politiet fortæller fredag til TV ØST, at folk, der måtte have købt noget af det ulovlige fyrværkeri, skal kontakte politiet.

- Det er lavet af folk, der ikke er uddannet til det, så vi fraråder, at man bruger det, siger vicepolitiinspektør Claus Birkelyng fra Københavns Politi.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App