Nabo så blodigt overfald mellen kone og mand

Kone stak sin mand med en kniv. Manden er udenfor livsfare, mens konen er fængslet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Morten Sørensen blev tidligt hertil morgen vidne til det blodige overfald.

- Jeg kigger ned foran min altan og kan se en mand der sidder ovenpå en kvinde og de er begge to nøgne. Jeg råber til manden han skal komme væk, fordi jeg tror det er et voldtægtsforsøg, men han svarer så tilbage at hun har en kniv, jeg kan ikke flytte mig, hun har stukket mig, fortæller Morten Sørensen fra Rødbyhavn.

Hertil aften vidner en blodpøl om det voldsomme opgør mellem mand og kone. Manden blev alvorligt såret kørt til sygehuset, men er nu udenfor livsfare, konen blev anholdt.

-  Det er jo usædvanligt at et opgør udvikler sig på den her måde. Vi ved ikke endnu hvad motivet har været og skal nu have klarlagt de nærmere omstændigheder, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn fra Politiet i Nakskov.

Morten Sørensen er med familien netop flyttet fra København til Rødbyhavn, for ham var nattens drama en voldsom oplevelse

- Umiddelbart jeg vurdere Rødby til at være et fredeligt sted, så må jeg jo nok sige, at det kommer som en negativ overraskelse når man oplever sådan noget lige ude foran ens eget vindue, siger Morten Sørensen. 

Naboen er ikke i tvivl om at nattens drama kunne være endt helt galt.

- Det så rimelig voldsomt ud, og jeg er da sikker på, at havde en af dem fået stukket den kniv i hjertet på den anden, så er der en der havde været død af det her, siger Morten Sørensen.


Nyhedsoverblik