To mænd anholdt for voldtægt

Politi med hunde gik søndag morgen i gang med en større undersøgelse på p-pladsen bag ved Diskotek Prinsen i Vordingborg, hvor en 19-årig kvinde angiveligt blev voltaget natten til søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fik anmeldelsen klokken 04:38 søndag morgen. Ud over kvinden selv har de talt med flere vidner, der ligesom kvinden selv opholdt sig på Diskotek Prinsen. Voldtægten skal have fundet sted på parkeringspladsen bag ved diskoteket.

To mænd på 24 og 27 er anholdt i sagen. De kommer begge fra Litauen, men arbejder for tiden i Vordingborg. De to bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag klokken 16 ved retten i Næstved.

Politiet har konfiskeret en bil, der stod på parkeringspladsen for nærmere undersøgelse.


Nyhedsoverblik