Det vi har sammen

Mystik om forsvundet dansker i Bosnien

Foto: TV ØST

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den 41-årige Sabina Malkic, som er forsvundet efter en skilsmisse i Bosnien. Hun var ikke på flyet hjem til Danmark.

Er den 41-årige Sabina Malkic blevet offer for en forbrydelse i Bosnien?

Det spørgsmål forsøger Midt- og Vestsjællands Politi at finde svar på efter den danske kvindes forsvinden i sit tidligere
hjemland. Hun rejste til Bosnien for at blive skilt, og det skete ved et retsmøde i Srebrenica.

Politiet ved også, at Sabina Malkic den 14. juli sms'ede til en veninde i Danmark, at hun ville tage et fly fra Sarajevo via
Zürich til Kastrup.

Men hun var ikke om bord på flyet. Sabina Malkic havde ellers fået tilsendt 2500 kroner til flybilletten. Allerede den 9. juli var hun taget med en bus mod Danmark, men bussen havarerede i Østrig, og passagererne måtte returnere til Sarajevo, fortalte hun.

Hun havde ikke tid til at vente på en ny bus og bad derfor om penge til et fly.

Politiet har også oplysninger om, at kvindens eksmand - ikke ham hun senest blev skilt fra - skulle opholde sig i Bosnien.

Eksmanden bor også i Danmark, hvor han er dømt for voldtægt mod Sabina Malkic, oplyser vicepolitiinspektør Jens Møller i Midt- og Vestsjællands Politi.

- Der er mange løse ender, siger vicepolitiinspektøren.

Da den 41-årige kvinde for godt to uger siden rejste til Bosnien, efterlod hun sin baby hos et vennepar, idet hun frygtede, at hendes mand i Bosnien ville tage barnet. De sociale myndigheder i Kalundborg tvangsfjernede mandag den fire uger gamle baby.

11:10 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App