Museum opruster for at få blåstempling

Foto: TV ØST

Borgcenteret i Vordingborg har søsat adskillige projekter, for at bejle til Kulturministeriet. Ministeriet uddeler nemlig penge - og prestige - til landets 20 mest betydningsfulde museer.

- Herinde er vi ved at lave et rum, der fortæller om den danske kongemagt.

Museumschef Keld Møller Hansen slår ud med hænderne mod de nymalede, blå vægge. Inde i museets krogede gange genlyder håndværkernes taktfaste hamren.

- Det er ikke nok at have Gåsetårnet og borgen. Vi vil mere, fortæller Keld Møller Hansen. Byggerodet skal med tiden resultere i en fornem plads blandt landets 20 mest betydningsfulde museer.

- Det vil give en blåstempling således, at vi får bedre PR, bedre markedsføring og kan gå ud at søge de store fonde, forklarer Keld Møller Hansen.

De 20 museer bliver kaldt for paragraf 16-museer og får hvert år tildelt ekstra penge fra af Kulturministeriet.

De skal til gengæld leve op til en række krav og samtidig lave et særlig betydningsfuldt stykke arbejde.

- Pengene skal bruges til at bygge Danmarks Borgcenter her i Vordingborg. Det koster 80 millioner kroner, siger Keld Møller Hansen forhåbningsfuldt.

Et af Borgcenterets tiltag er bygningen af den nye biograf, hvor den gamle borg vil genopstå i en tredimensionel film. Samtidig vil museet fremover kunne byde på ny-restaurerede rum og nye udstillinger.

- Selvfølgelig får vi blåstemplingen. Men skulle det ske, at vi ikke fik den, jamen så er vi her jo alligevel. Og vi byder stadig på viden, oplevelser og eventyr, lover Keld Møller Hansen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App