Det vi har sammen

Mudderkast i socialdemokratisk valgkamp

Foto: TV ØST

Holger Schou Rasmussen er Socialdemokraternes nye spidskandidat til borgmesterposten i Lolland Kommune. Valgkampen har været præget af mudderkast

Her til aften blev byrådsmedlem, Holger Schou Rasmussen (Soc.dem.) valgt som spidskandidat foran Vibeke Grave (Soc.Dem) for Socialdemokraterne i Lolland kommune. Forskellen var sølle 39 stemmer.

Op til partimedlemmernes urafstemning har kandidaternes fløje været uenige og der har været en del mudderkast.

- Jeg har været med til at forfatte de etiske regler, så jeg kender dem ud og ind. Jeg synes nok, at kandidaterne ikke har kendt de etiske regler så godt som mig, siger formanden for Socialdemokraterne i Lolland kommune, Mogens Hansen.

Kort før partimedlemmerne skulle have tilsendt deres stemmesedler, fik den lokale partiforening pludselig 35 nye medlemmer. Listen over medlemmerne blev afleveret af en af Holger Schou Rasmussens støtter.

Det har en af Vibeke Graves støtter været meget utilfreds med.

- Det er jo klart, det er Holger og hans folk, der er kommet med listen og med pengene (til kontingentet, red.), så de går jo ind for Holger, det er der slet ingen tvivl om, siger byrådsmedlem Leo Christensen (Soc.Dem.), der har støttet Vibeke Grave siden han selv røg ud ved sidste urafstemning.

Ifølge Holger Schou Rasmussen han han ikke betalt de nye medlemmers kontingent, men siger til TV2 ØST, at de selv henvendte sig til ham for at blive medlemmer.

Aftenens afstemning endte med 234 stemmer til Vibeke Grave og 273 stemmer til Holger Schou Rasmussen. Dvs. en forskel på 39 stemmer.

01:09 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App