Mudderkamp endt i strid om regning

Falck kæmpede i dagevis, da to gravemaskiner skulle slæbes fri af mudderet i Kartofte Mose ved Sakskøbing for halvanden måned siden. Men først da Forsvarets store maskiner kom til hjælp efter otte dage, slap det meterdybe søle sit greb. Kampen om regningen for indsatsen kommer til at tage endnu længere tid. Det fortæller Lolland-Falsters Folketidende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Falck har sendt en regning på 65.000 kroner til ejeren af den ene af gravemaskinerne. Landmand Jan Skaaning har ganske vist et abonnement, men det dækker ikke den ekstraordinære indsats, mener redningsselskabet.

Nej til regning
Landmanden siger til gengæld klokkeklart nej til ekstra-regningen. Jan Skaaning er nemlig langt fra imponeret over Falcks indsats i mosen.
- For mig ser det ud som om, Falck hverken havde materiel eller ekspertise til at løse opgaven, siger han blandet andet til avisen.

Forsvaret - mandskabet fra Danilog i Vordingborg - der til sidst hev de to maskiner op fra mudderet har ikke sendt nogen regning for deres indsats.


Nyhedsoverblik