Det vi har sammen

MRSA skal undersøges

Foto: TV ØST

Efter vi i går her på TV2 ØST fortalte om MRSA bakterien, kræver 3F og Patientforeningen Danmark nu handling. Det skal ikke være farligt at gå på arbejde, lyder det fra 3F.

Fakta om svin og MRSA

Der har siden 2003 hos mennesker været fundet 31 tilfælde af en særlig stamme af MRSA, som også er fundet hos grise.

Der har ikke været konstateret stigende tendens.

Risikoen for at blive alvorlig syg af disse MRSA-bakterier er ligesom for andre MRSA-bakterier lille, hvis man i forvejen er sund og rask.

Det at bo på en ejendom med svin eller arbejde i en svinebesætning kan indebære en risiko for at blive smittet.

Bakterien er fundet i svinebesætninger med relation til personer, der har fået påvist bakterien.

Endelig er bakterien fundet hos enkelte svin på slagterier.

Endvidere er problemet konstateret i en del andre lande, i størst og formentlig stigende omfang i Holland.

Sammenfattende kan således konstateres, at der i Danmark er et problem med en særlig type af MRSA hos svin. Problemet er i dag af mindre omfang, men bør følges nøje.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Politikerne skal op af stolene, så vi kan få undersøgt det her til bunds. Sådan lød det fra 3F og Patientforeningen Danmark i dag.

- Jeg er sur og skuffet, for det virker som om politikerne ikke tager vores medlemmer seriøst. De gambler med deres liv, for man kan jo reelt dø af det her, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær, Den Grønne Gruppe i 3F.

- Der skal jo nærmest lig på bordet, før der sker noget politisk, men vi håber, at politikerne vil være lidt mere proaktive, så man kan sikre danskernes sundhed, siger Karsten Skawbo-Jensen fra Patientforeningen Danmark.

Morten Fischer-Nielsen bad i dag sit bagland om at udfærdige retningsliner for medlemmerne, så de ved, hvordan de skal forholde sig, hvis de bliver smittet med MRSA i fremtiden.

[video:flv:080404-stafylykok.flv] 
Mona Grundsøe, Sygemeldt landbrugsmedhjælper fra Næstved. Blev smittet med stafylokokken på svinefarmen Lyshøjgård.

[video:flv:080404-mrsalaege.flv]
Henrik Friis, Ledende overlæge, Mikrobiologisk afdeling Region Sjælland, forklarer her om hvad stafylokokker er, og hvad problemerne med svinefarmene betyder.

Læs mere:

Læs mere om almindelige stafylokokker på netdoktor.dk

Læs Statens Serum Instituts rapport om MRSA (PDF)

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App