Motorvejsafkørsel klods op ad skole

Børnene på Kværkeby Skole må indstille sig på at skulle nå deres skole langs motorvejen, hvis et nyt forslag til en afkørsel vedtages.

Danmarks største transportvirksomhed rykker ind nær Ringsted om et par år, og det giver travlhed på Vestmotorvejens til-og frakørsel ved Ringsted Ø.

Beregninger viser, at der vil komme 1700 ekstra lastvognstog og 1000 ekstra biler hvert døgn, når transportvirksomheden DSV kommer til, og derfor behøves der en ny til- og frakørsel til motorvejen.

Det giver diskussioner mellem kommune og borgere, for et af de steder, der overvejes at lave en til- og frakørsel, er lige ved Kværkeby Skole.

- Uanset hvordan rampen og tilkørslen kan blive til den tid, så vil vi sørge for, at skolebørnene adskilles fra den, siger borgmester i Ringsted, Niels Ulrich Hermansen (V).

Men i skolebestyrelsen er man ikke helt overbevist. 

- Vores borgmester tror jeg da altid på, men han er jo borgmester i en kort periode, og der kommer andre til, og det projekt her det ligger inden 2-3 år, siger Steen Ole Karlsen, der er formand for skolebestyrelsen på Kværkeby Skole. Han fortsætter:

- Økonomien i Ringsted Kommune er ikke for god i forvejen, så jeg håber selvfølgelig, at de ting han fortalte mig, at dem står han ved.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App