Det vi har sammen

Motorvej til Næstved udskudt

Foto: TV ØST

Der kommer ingen motorvej til Næstved foreløbig. En ny trafikaftale sender projektet til tælling, hvilket Venstre kalder grotesk.

Bilister, der skal til Næstved, må væbne sig mig tålmodighed, for der kommer ikke nogen ny vej fra Sydmotorvejen lige foreløbig.

Det slår en ny trafikaftale fast.

Dybt grotesk

Det lå ellers i kortene, at der skulle afsættes 15 millioner kroner til en VVM-undersøgelse af, hvordan det vil påvirke området, at der bliver bygget en vej gennem det, men pengene er gået til andre projekter i landet, og snakken om vejen til Næstved er udskudt til efteråret.

Det forarger Venstres Karsten Nonbo, der er medlem af Folketingets transportudvalg.

- Det er dybt grotesk, for der er ingen saglig begrundelse for at udskyde projektet, siger han til TV2 Øst.

Borgmestre er allerede spurgt

Der har været 4 forslag i spil til, hvor en ny vej til Næstved kunne ligge. Kun 2 kan indgå i en VVM-undersøgelse og for at være så forberedt som muligt, bad Karsten Nonbo for nylig de 2 borgmestre i Faxe og Næstved om at pege på de 2 løsninger, de helst ser går videre.

Forslag A og B blev valgt, og derfor har Nonbo kun rysten på hovedet tilovers for, at trafikaftalen nu lægger op til, at de berørte kommuner skal høres.

- I aftalen skriver man guddødemig, at kommunerne skal spørges, men det er de allerede blevet. Alligevel er det det, projektet bliver udskudt på, siger Karsten Nonbo.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App